Friday, February 23, 2007

Tet-ferie i Hoi An


Efter en meget laaang bustur på ca. 17 timer kom vi til byen Hoi An fredag d. 16. februar. Solen skinnede og sveden drev af os, da temperaturen lå omkring 30-35 grader. Vi boede på et fint tre-stjernet hotel "An Phú": www.anphutouristhoian.com


Der blev lejet cykler for at komme til stranden som lå 3-4 km væk fra hotellet. Området er meget fredeligt i forhold til Hanoi - især trafikken. Vi nød stilheden, de hyggelige små huse og de grønne rismarker.

Stranden er kæmpe stor, og selvom der var mange mennesker, både turister og vietnamesere, er den rigelig stor til alle! Vi dasede i flere dage og nød livet. 2. dagen lå vi ved et fint sted med dejlige liggestole. En tilhørende restaurant med RIGTIGE toiletter, hvilket gjorde at vi bestemt også lå der på 3. dagen!

Udsigten fra restauranten.


Selvom vi ikke alle lavede det samme alle dagene, mødtes vi om eftermiddagen på stranden.


Drengene og Pernille lejede scootere og kørte ud i det blå et par af dagene.


I selve byen var der et stort marked, hvor de bl.a. solgte fisk.


"Tan Kys hus" er en flogt gammel købmandsgård, hvor familien stadig bor og viser turisterne rundt. Hvert år er der oversvømmelser i Hoi An og på søjlen kan man se afmærkninger for, hvor høj vandstanden har været netop her.


Den Japanske bro blev bygget i 1500-tallet, men siden ombygget flere gange.


Mikkel og Claus lejede en vandscooter.


No comments: