Fantastisk eventyr til Ba Be Lakes

Fredag d. 13. april

Pernille, Claus og jeg havde booket en tre-dages tur til Ba Be Lakes nord for Hanoi -med egen bil, chaufør og engelsktalende guide. En Nationalpark og et område med forskellige etniske minoritetsgrupper, der bl.a. hvert har deres eget sprog. Selve køreturen derop skulle tage ca. 6 timer..... Vi tog afsted kl. ca. 8.15 fra Hanoi -Meeen....!

I Phu Thong provinsen besøgte vi et etnisk minoritetsmuseum, hvilket var rigtig spændende, da vores guide førte os rundt til de mest interessante ting.

I bilen morede vi os. Vores guide Son hjalp os med at øve på det vietnamesiske sprog og vi morede os rigtig meget. Selv chaufføren som ikke kunne engelsk måtte klukke med. Vi var en herlig lille gruppe!

Til frokost blev vi budt på rottevin, men takkede pænt nej. Ellers kunne der fås vin med slange, bjørneklør m.m.

Her blev vores gode mad tilberedt. Som altid. God mad!

Vi kørte videre og kom til "slange-vejen", en 36 km lang vej der snor sig op igennem bjergene i de vildeste sving. Vores chauffør måtte skiftevis træde på speederen og på bremsen. Bilen kæmpede en brav kamp, men det lød ærlig talt ikke særlig godt. Vi spurgte også ind til, om det var mening, at det skulle ryge ind i bilen ved gearstangen. -"Ingen problemer...." Halvvejs oppe kunne bilen ikke længere. Vi måtte ud af bilen -og der stod røgskyer fra motorhjelmen. Der var ikke mere kølervæske! Se nu kan turisterne, som slæber alt muligt med, godt bruges til noget! Vi havde sæbe med til at rense et eller andet og vand til at hælde på bilen - det spruttede og boblede. Lokale børn måtte gå til den nærmeste flod for at hente mere vand.

Her stod vi så i denflotteste natur og ventede i flere timer. Først i håbet om at det ville lykkes at få bilen igang igen, og senere ventede vi på forstærkninger til at få trukket bilen afsted, og kørt os frem til der hvor vi skulle sove. Mobiltelefonerne kunne intet signal fange i dette område og vores guide måtte køres tilbage til en landsby af en af de lokale der kom forbi. Imens mødte vi vandbøfler og flere lokale som var vældig interesserede i de strandede turister.

Kl. ca. 17.45 efterlod vi vores bil og chaufør, da der kom 4 scootere der skulle bringe os frem til bestemmelsesstedet. Der var ikke så meget andet at gøre end at holde fast...-jeg bad en stille bøn om, at vi skulle overleve denne tur med alle vores lemmer i behold! Aldrig har jeg været i sådan et terræng før med snoede og stejle veje og ikke nok med det, så sad jeg bag på den scooter-mand som kørte stærkest. Jeg kørte forrest og kunne i laaang tid slet ikke se nogle af de andre. Ud over det, var det faktisk en rigtig fed tur! Vi kørte igennem en masse små landsbyer med de hyggeligste primitive huse, dyr på vejene og smilende mennesker. Naturen var storslående. Sådan kørte vi længe! Det blev totalt mørkt og vi nåede til noget der virkede lidt regnskovsagtigt. (Vi fandt senere ud af, at det faktisk var i udkanten af Nationalparken ved Ba Be Lake - Regnskov med aber, tigre, bjørne og 400 forskellige sommerfuglearter - De store dyr er ikke nogle der bliver set, men de skulle leve langt inde i området).

Efter ca. 1½ time bag på hver vores scooter nåede vi frem til vores Homestay, en lokal familie der er vandt til at have turister boende i deres private hjem - hus på pæle.

Vores scootermænd og vi blev straks budt på grøn te. Vi sad sammen på gulvet inden scootermændene kørte afsted igen -og imens blev aftensmaden tilberedt af familien over deres lille ildsted. Vi havde en ekstrem hyggelig og sjov aften.

Imens stod vores chauffør derude et sted i mørket...gad vide hvornår vi ville få ham at se igen.... Natten var noget helt særligt, da vi godt nok sov indenfor med myggenet over os, men husene er ikke tætte og vinduerne er bare nogle huller -Så lydene fra alle de mange dyr og insekter kunne vi høre igennem hele natten. -Især den forbandede hane der galede fra kl 3 om natten. Luften var frisk og det var skønt at være væk fra Hanois larm og bilos!

Lørdag d.14

Så skulle vi afsted med vores guide og manden i huset hvor vi boede. Vejret var skøøønt!

Vi boede i en landsby ud til en lille flod omgivet af bjerge. (Huset vi boede i lignede dette).

Hold fast hvor var det flot! Stille og fredfyldt.

Vi var fuldstændig overvældet! Sikke en natur!

Overalt er der bl.a. enormt høje grønne bambus. Nogle nok ca. op til omkring 20 m.

Lokale fiskere.

En grotte hvor vi kom i land og gik rundt imellem skidt fra flagermus som sad højt oppe under "taget". Da vi kom ned i båden igen....-Ja...så havde vi motorstop! Vi flød rundt inde i den flotte grotte alt imens guiden og bådføreren arbejdede med motoren.

Vores super guide Son. Efter det lykkedes at få båden igang igen, stadig med Pernilles pandelygte tændt!

Her blev vores frokost tilberedt af et ældre ægtepar. -Dejlig mad inden vi gik hen til et vandfald.

Myrer vældig interreseret i slangeham.

Det flotte vandfald Dau Dang!


Skønne lokale børn.

Bananpalmer ..blandt andet.

Så bli'r der vasket tøj og leget i floden.

Her indtages aftensmåltidet ved siden af familien, som sidder lige ved siden af.

Om aftenen blev der ud af klistrede ris og sukker lavet en lækker dessert.

Sønnen havde med en lille bambus harpun fanget rejer til katten.

Så blev der fanget en guldsmed.

Søndag d. 15.

Vores chaufør ankom ved midnatstid. Vores bil kunne kører igen! På vejen tilbage til Hanoi besøgte vi en familie der havde hjulpet ham med bilen og haft ham boende.

Phu Thong provinsen er kendt for sin grønne te, som man kan se overalt.

Vi skal holde kontakten med Son-guiden, som meget gerne vil mødes med os igen og invitere os hjem til sin familie.

Claus, Pernille and I went on a holiday to Ba Be Lake for three days together with a driver, a rented car and a very good guide. Quite an adventure! The car broke down on a very snaky-road. We had to drive on the back of some scooters for 1½ hours on mountains, through small villages -and when it got dark we drove on the out skills of a rainforest. We did not have any helmets on. It was a great experience but I was very happy when we stopped and I realised that I was still alive... We stayed at a Homestay with a very nice family. They can speak their own language because they are one of the many ethnic minorities in Vietnam. Next day we went on a boattrip in an amacing area. It can not be described! It was soooo beautifull!!