Tuesday, June 19, 2007

KOTO

Mandag d. 18. juni
KOTO er en restaurant som ligger få minutters gang fra hvor vi bor. Det er et rigtig hyggeligt sted, hvor der bliver serveret både vietnamesisk og vestlig mad af høj kvalitet. Et sted hvor rigtig mange turister kommer og et sted man er rigtig stolt af og gerne viser frem (fx. hænger der et billede fra 2002, hvor Bill Clinton besøgte stedet). Personalet er alle unge i alderen 17-21 år som alle kommer fra meget fattige familier især lidt uden for Hanoi. De unge bor nu samlet i nogle huse, arbejder på KOTO og går på et træningscenter/skole, hvor de lærer at kokkerere, servicere, hygiejne, engelsk m.m., så de for et skub i den rigtige retning. Sidste mandag blev der taget initiativ til at starte en "fritidsklub" på træningscentret, hvor de unge frit kan vælge om de vil deltage. To amerikanere står for dette projekt og dem kom vi selvfølgelig i kontakt med! Man oplever altid alt muligt her i Vietnam! Sidste mandag var vi 4 danske studerende med. Det hele bar dog en del præg af at være en opstartsfase.
Mandag var jeg så alene afsted. Det var simpelthen en herlig aften! Vi startede ud med en sang. Derefter en fællesleg som jeg delvis stod for. Det var enormt underholdende og alle var med! Bagefter delte vi os op i hold, hvor jeg blev sammen med en stor gruppe der ville danse og lege. Jeg forsøgte at lægge ud med lidt rytme-leg, hvilket vi grinte en del over, men som ikke havde den store succes - måske jeg prøver igen en anden dag. Resten af aftenen gik med at lege diverse "musik-danse-lege". Dette var en kæmpe succes og det skal vi bestemt gøre igen! I dag var alle vi danske studerende på KOTO. Hér blev jeg mødt med smil og jeg snakkede lidt med et par stykker af dem der havde været med i går. Det er en rar at kunne gå ud og møde vietnamesere som man deler en fælles oplevelse med!
Jeg håber på måske at kunne få taget nogle billeder næste gang.....Så sætter jeg dem ind her!
Good food for a great cause! KOTO- "Know one, teach one"

No comments: