Saturday, August 4, 2007

Farvel!

1. august

De herlige nabo-børn! Jeg kommer til at savne deres herlige smil, når de plejer at komme en løbende imøde.

Om morgenen tog Claus og jeg med David og Jesper på Sao Mai for at vise dem rundt og vi fik sagt farvel endnu engang til personalet. De andre fra børnehaven havde taget tidligt fri for at spise frokost med os på Koto en sidste gang.
Lige inden vi gik på Koto kom sekretæren og en forældre fra Sao Mai til vores hus. Med sig havde de en gave til Claus og en til mig fra forældrebestyrelsen på Sao Mai. Også udlejerens datter Trang kom for at sige farvel.
Jeg havde det hårdt med at skulle sige farvel til mit elskede Vietnam, så mine følelser sad vist uden på tøjet. Jeg græd inden vi tog afsted mod lufthavnen samt på selve turen til lufthavnen. Jeg måtte dog grine lidt af mig selv, da jeg opdagede, at jeg sad og tænkte på, at jeg ville komme til at savne gekkoerne på mit værelse...
Så forlod jeg vietnamesisk jord.... Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang i Vietnam!! Jeg vil meget gerne tilbage hertil!
Som traditionen byder sig, måtte der 1. august tages et billede kl. 16.55 dansk tid -også selvom man befinder sig i luften, lige er vågnet, har kæmpe forkølelsessår og er mega træt. Det er præcis 25 år siden jeg blev født!

No comments: