Monday, July 16, 2007

Misforståelsernes land

Lørdag d. 14. juli.

Aftenen var planlagt. Hele husets beboere skulle ud og spise på fin restaurant efterfulgt af en lille bytur. 10-20 min. før vi skal ud af døren, ringer min mobil. Øøøø min ene lærer og hendes familie venter på mig. Hun havde godt nok haft snkket om denne dag, men jeg forstod at det var blevet aflyst. Derudover hørte jeg aldrig noget om et tidspunkt og selvom jeg har været der én gang, aner jeg ikke rigtig hvor henne i Hanoi hun bor. Nå...pyt. Der røg aftenen med de andre fra huset. Kort efter blev jeg hentet af Hoai Anh og hendes søster på scootere, som kørte mig hjem til den anden lærer Huong. Huongs mand var syg og lå på soveværelset, men kom og spiste med. Han var ikke meget værd og flere af hans venner kom forbi og lagde sig på "syge-værelset" sammen med ham. -Dette betød, at det endte med at blive en rigtig tøse aften! Det var rigtig hyggeligt! Hoai Anh og hendes søster var ikke så fjantede, som de ellers nogle gange kan være. Vi snakkede bl.a. om mande- og kvinde roller i Vietnam. Der blev grint og de blev ved med at sige, at vi lige blev der liiiidt længere fordi det var så hyggeligt.



Dejlig aftensmad! Jeg lærer dog aldrig at spise deres seje kylling med gult blævrende skind.


Huongs kusine helt til venstre var på besøg og havde lavet det meste af maden. Hun forholdt sig tavs hele aftenen, men jeg tror faktisk, at hun alligevel hyggede sig.

No comments: